Global Transport and Logistics

Global

myDSV

myDSV
Login Sign up

Job Req Number:  89205 
Time Type: Full Time

 

 

Har du flair for koordinering, driftsledelse og disponering? Så er du måske shuttel-afdelingens nye Senior Teamlead hos DSV Horsens.  

 

Shuttelgruppen består af 4 personer, som alle arbejder i Horsens. 2 personer arbejder med ØST, som primært består af mellemtransporter fra Horsens til Hedehusene om natten og retur. Du og en anden kollega står for den daglige disponering af biler og flytning af standtrailer fra kunder til terminalen i Horsens, samt støtter op om vores dagsdistribution i Horsens.

 

Vi tilbyder dig et alsidigt job, hvor du som Teamlead er inde over alle speditionsprocesserne fra start til slut. Derfor får du også et stort, selvstændigt ansvar for din egen hverdag, som byder på spændende udfordringer i et team med gode udviklingsmuligheder, og hvor nytænkning er et must. Hvis du vil bidrage til vores fremtid og videre vækst, så vil vi gerne investere i din udvikling.

 

Daglig jonglering med mange biler

Du vil varetage en bred vifte af opgaver, som relaterer sig til afdelingens dagligdag, hvor ledelse af afdelingen og styring af bilerne er den alle vigtigste opgave. Du får tæt kontakt med danske chauffører/vognmænd samt interne og eksterne kunder. Du får stor indflydelse på din dagligdag og rig mulighed for at præge tingene. I vores shuttel-gruppe lægger vi vægt på at delegere ansvar og have det sjovt, når vi er på arbejde. Vores hverdag kendetegnet ved højt engagement, det gode samarbejde og lysten til nye udfordringer.

 

Samarbejdsevner, fleksibilitet og godt overblik

Du er en ildsjæl med erfaring fra branchen, Vi har en travl hverdag med mange biler, og derfor er det vigtigt, at du arbejder struktureret og effektivt, og dermed har et godt overblik i pressede situationer. Vores travle hverdag betyder også, at du trives med at ting konstant ændrer sig. Derudover vægter du holdånd højt, og du er derfor god til at få samarbejdet med kunder og kolleger til at fungere optimalt. Yderligere lægger vi vægt på, at du har flair for it. Kendskab til DSV-systemerne en fordel men ikke et krav.

 

Du vil komme til at indgå i en gruppe, hvor der er varierende arbejdstider. Der vil være tale om 2-holdsskift, som du skal være parat til at veksle imellem. Arbejdstiderne er kl. 7.00-15.00 og kl. 10.00-18.00.

 

Skal din hverdag være hos os?

…så glæder vi os til at få en ansøgning fra dig. Og har du spørgsmål, er du er meget velkommen til at kontakte Manager Simon Madsen på telefon 50 53 95 59. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 

DSV - Global Transport and Logistics

DSV er en dynamisk arbejdsplads med fokus på inklusion og diversitet. Vi driver vores forretning med integritet og respekt for individets værdighed og rettigheder i alle lande og kulturer. DSV er en af verdens førende transport- og logistikvirksomheder. Som medarbejder i DSV vil du blive en del af et team på omtrent 75.000 dygtige kolleger i over 80 lande, der alle arbejder dedikeret med at levere gode kundeoplevelser og service på højt niveau. Vi stræber efter at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores branche, og vi har forpligtet os til at drive vores forretning på naturens præmisser.

Hos DSV tror vi på samarbejde og respekt, og vi ønsker at tiltrække, motivere og fastholde dygtige medarbejdere. Hvis du har drive og talent og har lyst til at være en del en alsidig virksomhed i vækst, så giver vi dig muligheden for at udvikle dit potentiale og sætte fart på din karriere.

Læs mere på dsv.com og følg os på LinkedInFacebook og Twitter.

Apply now

Job information

Date posted: 04-12-2024

Employment type: Full time

Hiring company name: DSV

Job location: 2640 Hedehusene 84 DK

Requisition ID: 89205-en_GB