Job Req Number: 93116
Time Type: Part Time
Kan du lide at have et ben i både økonomi og løn? Trives du i en social afdeling, hvor vi griner henover frokosten og arbejder tæt sammen? Og vil du have frihed til at planlægge dit arbejde, så længe deadlines overholdes?
Så kom og bliv en nøglespiller i afstemninger, bogføring og rapportering, mens du bidrager til at optimere vores processer i takt med, at vi implementerer et nyt lønsystem.
Bliv en del af et erfarent og socialt lønteam
På vores hovedkontor indgår du i vores lønteam med 10 engagerede kolleger, der står for lønnen til ca. 3.000 medarbejdere i Danmark – både kontoransatte og chauffører. Vi arbejder tæt sammen med HR og finans, og vi er en blanding af erfarne specialister og nyere medarbejdere, der sammen sikrer høj kvalitet i løn- og finansopgaverne.
”Her er masser af sparring og god energi i hverdagen. Vi taler godt hen over bordene, og så er der plads til, at vi prøver nye processer og andet af – uden en lang bureaukatrisk vej til en beslutning,” fortæller din nye leder Gil Azubal.
Du binder løn og finans sammen
Som Payroll Controller Assistant får du en central rolle i at sikre præcise lønafstemninger og rapportering. Du arbejder tæt sammen med både lønteamet, finans og HR og får en hverdag med frihed til at strukturere dine opgaver. Det betyder også, at der er god fleksibilitet, og hvis du skulle have brug for en hjemmarbejdsdag, så finder vi også ud af det
Du kommer bl.a. til at:
- håndtere lønafstemning, -rapportering, -refusioner samt afstemning af lønbalancer
- have indsigt lønomkostninger og forklare eventuelle udsving til vores finansafdeling
- rapportere data om personale og løn til månedsregnskabet
- sikre korrekt rapportering af personale- og løndata, herunder sygdom, til- og fratrædelser
- bidrage til optimering af vores lønprocesser – bl.a. i forbindelse med overgangen til et nyt lønsystem i anden halvdel af 2025
- bogføre refusioner modtaget i banken.
Stillingen er som udgangspunkt på ca. 30 timer – men de kan godt være fordelt på 25 én uge og 35 den næste, da opgaverne tit ligger fokuseret i starten og slutningen af en måned. Hvis du har nogle ekstra kompetencer, som vi kan bruge andetsteds, så er vi ikke afvisende over for, at stillingen kan skrues op til fuldtid, hvis du ønsker det.
Detaljeorienteret, strukturet og med styr på Excel
Med dit gode overblik og et solidt øje for detaljen formår du at strukturere dagen og holde styr på deadlines. En del af dine opgaver vil være rutineprægede, og det skal naturligvis tiltale dig.
Vi forestiller os ikke nødvendigvis, at du har mange års erfaring med i bagagen – men vi håber, at du har både god energi, nysgerrighed og lyst til at lære og udvikle dig her hos os.
Vi forestiller os, at du:
- har noget erfaring med løn- eller finansafstemninger – eller en stærk regnskabsforståelse
- er vant til at arbejde i Excel og har generel IT-flair – hvis du kender til SAP er det en fordel, men ellers skal du nok lære det at kende
- behersker dansk og engelsk på et professionelt niveau.
Kunne du tænke dig at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Payroll, Gil Azubal på +45 4088 6411 Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning via linket hurtigst muligt.
DSV - Global Transport and Logistics
DSV er en dynamisk arbejdsplads med fokus på inklusion og diversitet. Vi driver vores forretning med integritet og respekt for individets værdighed og rettigheder i alle lande og kulturer. DSV er en af verdens førende transport- og logistikvirksomheder. Som medarbejder i DSV vil du blive en del af et team på omtrent 75.000 dygtige kolleger i over 80 lande, der alle arbejder dedikeret med at levere gode kundeoplevelser og service på højt niveau. Vi stræber efter at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores branche, og vi har forpligtet os til at drive vores forretning på naturens præmisser.
Hos DSV tror vi på samarbejde og respekt, og vi ønsker at tiltrække, motivere og fastholde dygtige medarbejdere. Hvis du har drive og talent og har lyst til at være en del en alsidig virksomhed i vækst, så giver vi dig muligheden for at udvikle dit potentiale og sætte fart på din karriere.
Læs mere på dsv.com og følg os på LinkedIn, Facebook og Twitter.
Job information
Date posted: 14-03-2025
Employment type: Part time
Hiring company name: DSV
Job location: 2640 Hedehusene 84 DK
Requisition ID: 93116-en_GB